Peter Johansen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Baggrund

  • Cand. scient. i molekylærbiologi 2007 fra Århus Universitet
  • Ph.d. fra Københavns Universitet 2013 (Retsgenetik)
  • Klinisk laboratoriegenetiker 2019 (Danmark og Europa)

Jeg er i august 2024 begyndt som enhedsleder på Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik i Region Sjælland, og har tidligere være på Nationalt Genom Center og Afdeling for Genetik på Rigshospitalet.

Hvorfor har du valgt at gå ledelsesvejen?

Jeg er af den holdning, at det er vigtigt, at vi som kliniske akademikere også viser, at vi kan og vil tage ansvar og ledelse i sundhedsvæsenet. På den måde tror jeg også, at vi bedre kan blive set. Det har længe interesseret mig, hvordan man skaber resultater gennem samarbejde og samskabelse, og jeg vil gerne forsøge at bringe mere moderne ledelse ind i et sundhedssystem, som ofte sidder fast i gamle former og plejer.

Jeg blev egentlig ret hurtigt klar over, at jeg ikke ønskede at blive ultraspecialisten. Jeg er med på, at det næsten er helligbrøde at italesætte, men jeg mener at man som klinisk akademiker har mange uudnyttede kompetencer indenfor forskellige former for ledelse. For hvem kender specialister og vidensarbejdere bedre end os?

Ledelse er at skabe de bedste rammer, for at højtkvalificerede medarbejdere kan udføre deres arbejde med færrest forhindringer.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det bedste er, at jeg får lov til at gøre en forskel for mennesker. Det handler om patienterne, men det handler også i høj grad om medarbejderne. Hvis medarbejderne har det godt, så er der ressourcer og overskud til at udvikle og tænke nyt, og derved gøre det endnu bedre for patienterne.

Hvordan ser du fremtiden for kliniske akademikere i sundhedsvæsenet?

Som jeg ser det, stiger behovet for kliniske akademikere i sundhedsvæsenet. Både som specialister, men i høj grad også som faglige- og personaleledere. Der er ikke nok, og jeg tvivler på, at der nogensinde kan uddannes nok. Det tager trods alt noget tid at blive specialiseret, og jeg tror, vi ser ind i den samme problemstilling, som man ser for speciallæger for nuværende. Jeg tror, at der bliver et stort behov for de kliniske akademikere som teamledere og uddannere for andre faggrupper.