Baggrund og uddannelse
- BSc Molekylær Medicin, Aarhus Universitet, 2010
- MSc Molekylær Medicin, Aarhus Universitet, 2013
- PhD Molekylær Medicin, Aarhus Universitet, 2016
- Specialist i Molekylærpatologi, Dansk Patologiselskab, 2026
- Master i Offentlig Ledelse, Syddansk Universitet (igangværende)
Efter et par år som postdoc blev jeg i 2018 ansat som ledende akademiker ved Patologi, Aarhus Universitetshospital.
Jeg har ansvaret for molekylærpatologien og leder et afsnit med ca. 20 medarbejdere – heraf 14 bioanalytikere og 6 kliniske akademikere, foruden mig selv.
Vores arbejde består i at påvise molekylærpatologiske forandringer med diagnostisk, prognostisk og prædiktiv betydning på tværs af en bred vifte af cancersygdomme. Derved bidrager vi til præcis diagnostik og målrettet behandling – til gavn for den enkelte patient.
Hvorfor blev jeg klinisk akademiker?
Selvom jeg var meget glad for min tid i forskningsverdenen og “de gule mure” på Aarhus Universitet, så savnede jeg en tættere tilknytning til patienterne. Det faldt mig derfor naturligt at søge den vej, og jeg føler på alle måder, at jeg er landet på min rette hylde.
Hvorfor blev jeg DSKA-medlem?
Kliniske akademikere er en faggruppe, der fortsat alt for ofte bliver overset, selvom vi i dag er uundværlige medspillere i det danske sundhedsvæsen.
Det bør anerkendes og afspejles i tydelige karriereveje med klare stillings- og lønstrukturer samt formaliseret efteruddannelse, som kan sikre både rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere.
Det vil jeg gerne bidrage til – lokalt på mit hospital og i patologispecialet, men også nationalt gennem DSKA. Det var derfor naturligt for mig at blive medlem.
Hvad er det bedste ved mit arbejde?
Jeg føler mig privilegeret over at have et job, hvor jeg kan kombinere min faglige passion med oplevelsen af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores patienter.
Det giver mig en stor jobtilfredshed – både på et fagligt og personligt plan.
Hvordan ser jeg fremtiden for kliniske akademikere i sundhedsvæsenet?
Fremtiden ser lys ud.
Der er sket meget de senere år – både i forhold til vores integration i sundhedsvæsenet og i anerkendelsen af kliniske akademikere som en ligeværdig faggruppe.
Flere specialer har allerede etableret formaliserede specialistuddannelser, og forhåbentlig vil endnu flere følge.
På sigt er målet selvfølgelig en reel autorisation, og i den proces er det afgørende, at vi står sammen på tværs af specialer, for vores position styrkes bedst i fællesskab.
Her spiller DSKA – og vil fortsat spille – en central rolle.
