Baggrund
• Seniorforsker, leder af Molekylærpatologi laboratoriet, afdelingsforskningsansvarlig, forskningsleder, medlem af AHH-Forskningsrådet, leder af Dansk Livmoderhals-kræftscreenings biobank under Regionernes Bio og Genom Biobank
• Virolog med fokus på HPV relateret sygdom
• Diplom i Medicinsk Forskning (1996), cand. scient. i biologi (1998), ph.d. (2001). 2003-2005 postdoc på Washington University St Louis, Siteman Cancer Center, USA, seniorforsker ved Statens Serum Institut 2005-2009, seniorforsker på Patologiafdelingen på AHH-Hvidovre Hospital fra 2009 til nu
• Rådgiver for/har rådgivet sundhedsmyndigheder i 14 lande på fem kontinenter, EU og WHO omkring livmoderhalskræftforebyggelse og opsporing
• Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg for livmoderhalskræftscreening, Den nationale styregruppe for livmoderhalskræftscreening, AHH/RegH-Stillingsstrukturgruppen for kliniske akademikere, RegH-forskningssikkerhedsarbejdsgruppen, Nationalt Genom Center Reference Genom arbejdsgruppen, AHH-Forskningsstrategiudvalget.
Hvorfor blev jeg klinisk akademiker?
Tja, jo. Jeg er vel nærmest 1. generations klinisk akademiker. Jeg har altid arbejdet med klinisk diagnostik. Fra min første ansættelse i 1994 på Århus Amtssygehus (hæmatologi) til nu; celler, virus, sygdom er det gennemgående faglige tema.
I min rolle på AHH-Hvidovre Hospital har jeg gennem 15 år haft mulighederne for at folde mine faglige interesseområder ud på kryds og tværs af opgaver, organisationer og sektorer – men altid med et fundament hvor diagnostisk rutinedrift er vores forskning og vores forskning udvikler vores rutine.
Indenfor diagnostikken blæser det molekylære afsted med overlydsfart. Lægeuddannelsen er i dag målrettet patientnært arbejde, og ikke de diagnostiske specialer – til trods for at diagnostikken fylder mere og mere. Mit bud er, at i mit speciale, patologien, så indgår kvalitetssikrede molekylære metoder indenfor de nærmeste 5-8 år i 30-50% af prøveporteføljen.
Hvorfor har jeg valgt at gå ledelsesvejen?
Ledelse kommer nogle gange naturligt. Det starter med faglig supervision, f.eks. med et sæt af analyser som man er blevet god til. Så bliver det faglig ledelse, der fører til driftsledelse, der medfører personaleledelse. Og så kommer afdelingsledelsesopgaver helt naturligt; budgetter, planlægning mv. Inden man ser sig om, er man engageret i strategisk ledelse f.eks. omkring driftsplanlægning, teknologiimplementering og mange andre ting og emner.
I mit team er der både bioanalytikere, molekylærbiologer, epidemiologer, læger, studerende og en enkelt assistent. Så det er ledelse på mange niveauer og i mange former. Det betyder noget for mig, at vi som team, som en del af en diagnostisk afdeling, og en del af et sygehus kan levere højkvalitetsdiagnostik til tiden.
Hvad er det bedste ved mit arbejde?
Det er en lang liste!
Hvordan ser jeg fremtiden for kliniske akademikere i sundhedsvæsenet?
Som jeg ser det, stiger behovet for kliniske akademikere i sundhedsvæsenet. Både som specialister, men i høj grad også som faglige ledere og personaleledere.
