Baggrund
- M.Sc. Matematik, 2000-2006, Aarhus Universitet
- Ph.d. Bioinformatik, 2007-2010, Aarhus Universitet
- Postdoc Bioinformatik, 2010-2015, Aarhus Universitet
- Klinisk Akademiker, 2015-, Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital
Hvorfor blev du klinisk akademiker?
Det var på ingen måde planlagt og skete vel nærmest ved et tilfælde. Da jeg nærmede mig afslutningen på mine studier i matematik, var jeg ved at trænge til nye udfordringer. Det gik egentlig meget godt, men matematik er uhyre specialiseret, og når man laver en kandidat, er det ikke unormalt, at man selv og ens vejleder er de eneste på instituttet, der ved noget om emnet, og det bliver let meget ensomt. Via en bekendt blev jeg introduceret til bioinformatik og syntes, at det da lød spændende. Jeg søgte om optagelse som Ph.d.-studerende på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet, som har meget samarbejde med MOMA, og da muligheden senere bød sig, var det helt naturligt at hoppe med på vognen – og jeg har ikke fortrudt!
Hvorfor blev du medlem af DSKA?
Med min baggrund har jeg aldrig rigtig følt, at der fandtes foreninger, som varetog mine interesser. Her passer DSKA helt perfekt. Jeg håber, at der i offentligheden bliver en større forståelse for, at der med de højt specialiserede metoder i sundhedsvæsenet ud over varme hænder også er brug for akademikere. Og så drømmer jeg om, at folk ikke som det mest naturlige spørger mig, om jeg er læge, når jeg fortæller dem, at jeg arbejder på et hospital.
Hvad er det bedste ved dit arbejde?
Det meget tætte samarbejde mellem alle faggrupper, som befinder sig under samme tag. Alle skridt i processen – fra prøven ankommer til laboratoriet, til der træffes beslutninger om behandling – foregår meget tæt på. Det giver en helt utrolig dynamik med masser af sparring, idéer og fuld fart på implementering af nye analyser.
Hvordan ser du fremtiden for kliniske akademikere i sundhedsvæsenet?
Jeg tror, at fremtiden ser lys ud, og at behovet for kliniske akademikere kun bliver større. Men anerkendelsen sker ikke af sig selv, og jeg er virkelig glad for, at en forening som DSKA har gjort det sin til mission at udbrede kendskabet til denne meget diverse faggruppe.
