Baggrund
Cand. scient. i molekylærbiologi, Roskilde Universitet
Ph.d., Roskilde Universitet (i samarbejde med Sjællands Universitetshospital, Køge, Coimbra University, Portugal og Sydney University, Australien)
Nuværende ansættelse: Molekylærbiolog på Klinisk Patologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
Hvorfor blev jeg klinisk akademiker?
Jeg har altid været passioneret omkring anvendelsen af biomarkører til enten at kunne gruppere personer bedre med henblik på at fremme diagnostikken, eller bedre at kunne forudsige hvilke patienter, der måtte respondere på en given behandling. Efter mange år med forskning følte jeg et behov for at komme endnu tættere på patienterne. Viden om, at mit arbejde har en ”her-og-nu”-effekt, at resultaterne af vores analyser gør en stor forskel for patienterne, og muligheden for fortsat at kunne forske i brugen af biomarkører var udslagsgivende for at vælge at blive klinisk akademiker.
Hvorfor blev jeg DSKA-medlem?
Jeg synes at det er vigtigt, at synliggøre det arbejde og bidrag, som kliniske akademikere foretager på daglig basis i lighed med andre faggrupper i sundhedsvæsnet. Som medlem af DSKA har jeg et fagligt netværk, på tværs af de kliniske specialer, som jeg kan trække på i mange henseender – det ser jeg som en kæmpe fordel. Vi, kliniske akademikere, har en række udfordringer i hverdagen som besværliggøres af en manglende autorisation og stillingsstruktur – elementer, som jeg ved DSKA arbejder for at ændre på.
Hvad er det bedste ved mit arbejde?
Det bedste ved mit arbejde er muligheden for at kunne nørde med molekylærbiologien samtidig med, at jeg skal forbedre, implementere og sikre nye analyser i tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper. Jeg nyder, at vi er afhængige af hinanden og at vi samlet løfter opgaverne og ansvaret til gavn for patienterne.
Hvordan ser jeg fremtiden for kliniske akademikere i sundhedsvæsnet?
Vi varetager sundhedsfaglige opgaver på lige fod med andet autoriseret personale ude på sygehusene. Med tankerne rettet mod individualiseret personlige behandlingsforløb, hvor vores faglige kompetencer i den grad kommer i spil, så er kliniske akademikere kommet for at blive i sundhedsvæsnet. Forskellen på om patienter bliver over- eller underbehandlet kan afhænge af komplekse, molekylære mekanismer, og broen mellem klinikken, det kliniske speciale og laboratoriet varetages ofte af en klinisk akademiker. Området er stigende i omfang og konstant i udvikling, så jeg forudser kun, at behovet for kliniske akademikere vil stige.
