Baggrund
- M.Sc. kemi og molekylær/cellebiologi 2004, Syddansk Universitet, Odense
- Ph.D. kemi 2008, Syddansk Universitet, Odense
- Radiokemiker ved Nuklearmedicinsk Afdeling 2008
- TR for Dansk Magisterforening/OUH 2009-2015
- Produktionsansvarlig radiokemiker, Nuklearmedicinsk Afdeling 2009-2015
- ETH/EANM Certified Radiochemist 2013
- Funktionsansvarlig radiokemiker, Nuklearmedicinsk Afdeling 2015-2021
- Chefradiokemiker, Nuklearmedicinsk Afdeling 2022-
Hvorfor blev du klinisk akademiker?
I løbet af min ph.d. fandt jeg ud af, at jeg skulle bevæge mig i en mindre forskningstung retning. Jeg havde arbejdet med syntese af modificerede DNA/RNA byggestene i et organisk kemilaboratorie både som bachelor, speciale og ph.d.-studerende ved samme vejleder og trængte til forandring.
Helt tilbage, da jeg startede på at finde et studie, var farmaceutuddannelsen i København også i spil. Uddannelsen i farmaceutisk kemi kom først til Odense, da jeg var godt i gang, men min kemiuddannelse blev så meget som muligt vinklet med fag fra biomedicin/biokemi.
Så, jeg gik som sådan ikke efter at blive klinisk akademiker, men at finde et sted at anvende min naturvidenskabelige uddannelse og interesse til et eller andet i relation til lægemidler.
Hvordan blev du klinisk akademiker?
Efter endt ph.d., eller kort før tiden udløb begyndte jeg at søge forskellige stillinger. Jeg kiggede efter stillinger, der var mere ”anvendt kemi” end forskningskemi og som lå max. en time fra mit hjem i Odense, hvor jeg med 3 små børn ikke lige havde det store overskud til at tænke på at flytte. Mine to første ansøgninger gik ud til den generiske lægemiddelverden i Odense og min tredje endte med en stilling som radiokemiker her på Nuklearmedicinsk afdeling.
Hvad er det bedste ved dit arbejde?
Jeg kan godt lide, at det vi laver i radiokemien og i radiofarmacien går direkte til patienterne og sikrer, at de kan få de undersøgelser de har behov for. Jeg kan godt lide at vejen til anvendelse er kort – med de radioaktive lægemidler er der ikke noget der bliver lagt på hylden til en anden god gang. Der er patienter koblet til hver eneste produktion.
Hvorfor blev du DSKA medlem?
Jeg er medlem af DSKA, fordi jeg synes det er yderst relevant, at vi som naturvidenskabelige eller kliniske akademikere får skabt et fællesskab, hvor vi lærer hinanden at kende, og samtidig kan samle os som en gruppe på samme måde som de andre grupper på sygehusene. De kan, trods mange forskellige specialer, samle sig i uddannelsesbaggrunde, men det har vi som naturvidenskabelige akademikere haft svært ved. I takt med, at vi er blevet flere, er vi nu nået en kritisk masse hvor jeg ser det lykkes. DSKA, ser jeg, som en løftestang til et styrke samarbejde og sætte vores stillinger på dagsordenen i mange forskellige fora, og derfor er jeg medlem.
Hvordan ser du fremtiden for kliniske akademikere i sundhedsvæsenet?
Vi (DSKA’ere m.fl.) er helt sikkert kommet for at blive, og jeg tror meget af udviklingen i sundhedsvæsnet kan/skal løftes via de faglige baggrunde vi kan stille med. Jeg tror, der er meget at hente i de teknologiske, analytiske og behandlende områder vi bidrager til – eller går forrest med – for sundhedsvæsnet. Jeg tror, at vi er essentielle medspillere i forhold til de udfordringer vores sundhedsvæsen står over for.
Radioaktive lægemidler
Nuklearmedicinsk Afdelings (OUH) kerneopgave er fysiologiske undersøgelser vha. radioaktive sporstoffer fremstillet eller præpareret i den på afdelingen tilhørende Radiokemi eller Radiofarmaci.
I Radiokemien produceres sporstoffer som anvendes på PET/CT eller PET/MR undersøgelser og i Radiofarmacien præpareres sporstoffer til undersøgelse på SPECT/CT eller gammakamera. De radioaktive lægemidler er overvejende til diagnostik og kendetegnet ved korte halveringstider. Det mest anvendte sporstof er 18F-FDG, som er glukose koblet med den radioaktive isotop Fluor-18. Halveringstiden for isotopen er 109 min., så derfor fremstilles sporstoffet dagligt. Produktionen starter kl. 03.30 for, at isotopen er fremstillet, og sporstoffet er produceret, analyseret og frigivet inden patienterne ankommer og vi sender også produkter til Vejle, Esbjerg og Aabenraa.
Kort tid efter min ansættelse blev jeg ansvarlig for produktionerne, og jeg holdt meget af det til tider ”action packed” arbejde, der skulle leveres, når der opstod tekniske udfordringer, som skulle løses, i takt med, at produkterne forsvandt mellem hænderne på os.
I dag er jeg leder af Radiokemien og sidder med langt mere administrativt arbejde – til tider hurtige beslutninger, men har ikke længere fingrene direkte i suppen.
Vi er blevet en samlet enhed, hvor alle, der arbejder i Radiokemien hører under min ledelse. Det er en forholdsvis ny konstruktion, men jeg håber og tror på, at det giver et positivt og kreativt arbejdsfællesskab for både bioanalytikere, laboranter, ingeniører, farmaceuter og kemikere. Jeg synes vi er godt på vej!
