DSKA Medlemsportræt
Karen Grønskov
MSc, PhD
Baggrund
- MSc Biokemi 1985-1991, Københavns Universitet
- PhD Molekylærbiologi 1991-1995, Københavns Universitet, The Hagedorn Research Institute
- forsker 1995-2000, The Kennedy Institute
- seniorforsker 2000-2014, Kennedy Center
- Honorary Associate Professor, KU 2011-
- seniorforsker 2014- , Klinisk Genetisk Afdeling, Kennedy Center, Rigshospitalet, KU
Hvorfor blev jeg klinisk akademiker?
Det er fantastisk meningsfuldt at have et arbejde, hvor man gør en forskel for andre mennesker. Det gør man som klinisk laboratoriegenetiker, hvor man i samarbejde med læger og bioanalytikere stiller diagnosen for arvelige sygdomme.
Jeg har vidst siden folkeskolen, at jeg ville forske i årsagen til sygdomme. Ved at kombinere forskning og diagnostik har man mulighed for, at patienterne får direkte gavn af forskningsresultater.
Hvordan blev jeg klinisk akademiker?
Jeg blev ansat i en forskningsstilling, men efter et par år med fuldtidsforskning blev der brug for at jeg bevægede mig over i diagnostik. Jeg har en stilling der er delt mellem forskning og diagnostik.
Hvorfor blev jeg DSKA medlem?
Jeg blev DSKA medlem fordi jeg synes det er vigtigt, at gruppen af klinisk laboratoriegenetikere bliver mere synlig. Det vil i sidste ende komme patienterne til gavn.
Hvad er det bedste ved mit arbejde?
Det bedste er at gøre en forskel for andre mennesker. Jeg er meget taknemmelig for det job jeg har, og bliver glad når jeg møder personer, der har haft glæde af det arbejde vi har udført.
Hvordan jeg ser jeg fremtiden for kliniske akademikere i sundhedsvæsenet?
I fremtiden vil der komme flere sygdomme der kan behandles med genterapi. F.eks. indenfor øjensygdomme er der store perspektiver i genterapi, men også indenfor andre sygdomme vil det være en vigtig del af behandlingsstrategien at vide, hvilken genetisk profil en patient har.
Klinisk akademikere vil derfor spille en stor og vigtig rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Arvelige øjensygdomme, genterapi og genetiske diagnoser
Der har i efteråret 2020 på DR været bragt to dokumentarprogrammer om arvelige øjensygdomme, genterapi og medicinrådets afgørelse om godkendelse af behandling.
https://www.dr.dk/drtv/se/kostbare-oejne_210522
Vi som kliniske laboratoriegenetikere spiller en stor rolle når man skal stille en genetisk diagnose. Den første genterapi til behandling af en sygdom er netop blevet godkendt (Luxturna), og det er en øjensygdom (arvelig RPE65-relateret nethindedystrofi).
Men før man kan komme i behandling med genterapi, skal man have en genetisk diagnose. Der er mange kliniske forsøg i gang til behandling af andre arvelige øjensygdomme, så i fremtiden vil endnu flere få brug for en genetisk diagnose.
Find mig på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/karen-gronskov-51185a10/