DSKA Medlemsportræt

 

Tina Vasehus Madsen

bestyrelsesmedlem

MSc, PhD

 

 

Baggrund

Jeg er uddannet cand. scient. i biokemi fra Københavns Universitet 2000. Jeg har tidligere arbejdet på Statens Serum Institut, Virologisk afdeling, hvor jeg også gennemførte min ph.d., samt på Aalborg Universitetshospital, Afsnit for Molekylær Diagnostik.
Siden september 2011 har jeg været ansat på den regionale kliniske mikrobiologiske afdeling i Region Sjælland. Her har jeg ansvaret for den daglige drift af den molekylære rutinediagnostik i samarbejde med afdelingens 2 andre molekylærbiologer.
Da jeg startede på afdelingen, var det for at opbygge den molekylære diagnostik stort set fra bunden, og jeg var i mange år den eneste molekylærbiolog i afdelingen. Det sidste halvandet år er molekylærbiologgruppen blevet udvidet med 2 molekylærbiologer, hvilket har gjort det muligt at fordele arbejdsopgaverne i større grad.
Mit hovedfokus, udover den daglige drift, ligger nu på kvalitetssikring og PoCT som løbende er blevet implementeret i regionen, for at reducere svartiden mest muligt.
 

Hvorfor er jeg i DSKA's bestyrelse?

Jeg meldte mig ind i DSKA, fordi jeg synes, at man som klinisk akademiker godt kan forsvinde lidt i mængden på sygehusene, fordi vi er en meget lille og diverse gruppe i forhold de øvrige personalegrupper. Etableringen af DSKA gav muligheden for finde et fælles forum, hvor der arbejdes på at skabe mere synlighed på tværs af specialer. Jeg meldte mig ind i bestyrelsen for at hjælpe med at løse den store opgave: At sætte fokus på kliniske akademikeres faglighed og synlighed i sundhedsvæsnet.  

Min rolle i DSKA

Jeg blev valgt ind i DSKAs bestyrelse i foråret 2020. På nuværende tidspunkt er jeg ikke med i en af arbejdsgrupperne.
Jeg kan kontaktes på mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., hvis nogen har emner eller andet som de ønsker bestyrelsen skal tage fat på.

Du kan også finde mig på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/tina-vasehus-madsen-665965b/