DSKA Medlemsportræt

Marie Aarslev Schou

Molekylærmediciner

 

 

 

Baggrund

  • Uddannelse: cand. scient i molekylær medicin, Aarhus Universitet 2016

    Ansættelse: 2017-nu: Klinisk Patologi, Sygehus Lillebælt, Molekylærbiolog

Hvorfor blev jeg klinisk akademiker?

Jeg har læst molekylær medicin, som netop ligger i krydsfeltet mellem det kliniske og det molekylærbiologiske område. Det gik op for mig under studiet, at jeg trives bedst med at anvende min faglighed meget direkte og derfor giver det patientnære kliniske arbejde stor mening for mig. Jeg arbejder både med at tolke NGS-data/lave patientsvar og med kvalitetssikring af analyserne. Der er en stor tilfredsstillelse i at levere svar, der har betydning for patienternes behandling.

De kliniske akademikere på afdelingen har heldigvis et godt samarbejde med både patologerne og onkologerne på afdelingen, hvor vi løbende diskuterer hvordan vi kan forbedre de molekylære analyser. Samtidig får vi respons på, hvor vigtige svarene er for patienterne. Det er med til at gøre arbejdet mere nærværende, når man ved vores svar fx har forlænget levetiden for en patient der har fået specialiseret behandling.

Hvorfor blev jeg DSKA medlem?

Da jeg startede på Klinisk Patologi sad jeg på kontor med flere andre kliniske akademikere, bl.a. Dorthe Ørnskov (patologi) og andre fra både Biokemi og Klinisk Mikrobiologi. Det blev hurtigt tydeligt, at vi har meget tilfælles på tværs af specialerne og allesammen står lidt uden for den mere traditionelle opbygning af afdelingerne. DSKA har på relativt få år fået skabt et stærkt netværk og gjort os markant mere synlige som en vigtig gruppe i sundhedsvæsenet – det arbejde vil jeg gerne være en større del af og stillede derfor op som suppleant til bestyrelsen.

Det er vigtigt for mig, at vi arbejder hen mod en mere formel plads i sundhedsvæsnet og ikke fx har fået delegeret adgang til patientdata som lægens ”medhjælp”. Jeg er derfor også engageret i oprettelsen af en specialistuddannelse inden for molekylærpatologi, da jeg tror at en klar stillingsstruktur og mere formaliseret efteruddannelse kan være en vej til formel anerkendelse som sundhedspersoner.